Projekter

Som stadsarkitekt i Aarhus Kommune havde jeg lejlighed til at samarbejde med mange forskellige teams af fagspecialister, både internt i organisationen og også med mange eksterne konsulenter. Her er et lille udpluk af de projekter, som jeg havde fornøjelsen at bidrage til:


Sommerhus, Ulbækhusvej, 7120 Vejle

Huset ligger i et meget følsomt, fredet skovområde i nærheden af Ulbækhusvej, på de nordlige skrænter af Vejle Fjord. Sommerhuset hviler fint på den skrånende grund, hvor det drager fordel af solens cyklus, en smuk udsigt og samtidig fremstår så ydmygt som muligt og ikke tiltrækker sig opmærksomhed. Huset er opbygget omkring en massiv ovn, der både giver varme til selve huset og varmt vand. For nylig er der tilføjet nye terrasser.


Urup Hovedgård

Urup Hovedgårds træbeklædte lade, der ligger ved hovedindgangen, er omhyggeligt placeret mellem en allé med smukke gamle træer og en eksisterende kampestensmur. Kombinationen af sort, horisontal træbeklædning og det traditionelle røde teglstenstag er en blid og afdæmpet tilføjelse på dette sted. De to eksisterende lange udhuse er blevet totalrenoveret efter en storm, med nye stålkonstruktioner og røde tegltage. – ’Hold det enkelt og ydmygt’ er hovedgrebet ved dette projekt.


Hus i Risskov

Den nye ejer af dette lille sommerhus opført i 1930 ønskede at beskytte husets oprindelige kvaliteter ved at reparere, restaurere, omkonfigurere det og samtidig tilføje en gennemsigtig letvægtskonstruktion i træ ovenpå. Kunden var meget inspireret af de californiske strandhuse. Foldbare, glidende skodder giver både solafskærmning og privatliv, når det ønskes. Fra førstesalen er der 180 graders udsigt over Aarhusbugten. Efter 24 år patinerer træbeklædningen stadig smukt og bliver ét med kystlandskabet.


City of Westminster College, Paddington Green, London

Dette design er resultatet af en international arkitektkonkurrence i 2006 og blev færdiggjort i 2011. Schmidt Hammer Lassen Architects var hovedarkitekter, hvor stiftende partner Morten Schmidt sammen med tidligere partner Stephen Willacy og arkitekterne Jim Dorsett, Elif Tinaztepe, Jessica Mentz og Mark Jeffs arbejdede intenst i samarbejde med Buro Happold, Knight Frank LLP, State LLP og opført af McLaren Construction Ltd i en ’Novated Design Build Contract’.

Denne ca. 27.000 m2 store campus rummer en meget varieret gruppe studerende, ca. 7.000, på designtidspunktet med studerende af 47 forskellige nationaliteter. Skolen udbyder uddannelser til unge over 16 år, både fuldtids- og deltidsstudier, og tilbyder en lang række kurser i London-bydelen Westminster.

Priser 2011, World Architecture Festival, nomineret i kategorien ‘Uddannelse’ 2011, nomineret til ‘The Concrete Society Awards/ 2011, RIBA Award/ 2011, New London Award’.


Sir Duncan Rice Library, University of Aberdeen, Aberdeen, Scotland

Schmidt Hammer Lassen Architects (SHL) vandt dette projekt i en international konkurrence i 2006, færdiggjort i 2012 og officielt indviet af Hendes Kongelige Højhed, Dronning Elizabeth II.

SHL var totalrådgiver, og stiftende partner Morten Schmidt sammen med partner Stephen Willacy og arkitekterne Stuart Hill, Mette Dalsgaard Hansen, Arthur Viveiros og Giorgia Tzika forestod ledelsen af design-teamet bestående af Arup & Partners Engineers og Quantity Surveyors Davis Langdon LLP.


Lake District, Cumbria

At arbejde med meget følsomme kulturarv-steder i Lake District, England er en herlig udfordring. En udfordring, som vi har nydt i en periode på over 40 år. Konvertering af gamle gårde og staldbygninger til boliger, og bygge nyt ved at genbruge hovedkonstruktionerne og ’upcycle’ materialer fra andre bygninger i nærområdet. D.H. Willacy & Sons har været bygmestre i de sidste 171 år og fortsætter med at indsamle gamle materialer, såsom egebjælker, Lakeland-sten og tagplader i Westmorland-skifer fra forfaldne stalde og gamle ejendomme og genanvende dem i disse projekter. “Det er grundlæggende sund fornuft, at arbejde med disse fantastiske kulturarvsbygninger ved at anvende gamle materialer og give dem nyt liv”. udtaler Mark Willacy, 5. generation bygmester.

Fotograf: Gracie Willacy

Se mere i artikler og publikationer